Det fysiske læringsrum som ressource - en akkomodativ læringsudfordring

Når jeg tænker på klasseværelset , ikke jeg som lærer, men jeg som ung, som skoleelev - så husker jeg tavlen som samlingspunkt, læreren i midten foran den, og mine klassekammerater og jeg siddende på rækker, i hestesko, nogle gange ved gruppeborde vendt mod tavlen og den ophøjede alvidende lærer . Derudover husker jeg en enkelt blød stol eller sofa, garderober og en smule gulvplads uden møbler. Samme billede tegner sig, når jeg , nu som lærer på mit 9. år, kigger rundt på mit eget og skolens klasselokaler. Samme indretning mere eller mindre. Tavlen er fokuspunktet. Rækkerne, hesteskoen eller gruppebordene står som for 20 år siden. Men... undervisningen er anderledes, kravene er anderledes, samtiden (både folkeligt og politisk) er meget anderledes. Præstationssamfundet er på sit højeste, og eleverne i dag skal være innovative, iværksættere, selvstændige, forstå egne læringsmål, navigere i en meget mere multimodal verden (især digitalt) ... og rummet, for at være og kunne alt dette, er...

"Kan vi bygge os til bedre læring?" - det er spørgsmålet, der stilles i videoen, hvor lektor Malou Juelskjær fra Århus universitet og arkitekt Dorte Mandrup taler om dette. Grundprincipper hos arkitekt Dorte Mandrup er, at arkitektur kan hæmme eller fremme læringssituationer, men  ikke skabe læring - arkitektur kan være faciliterende og inspirerende, men det er op til lærerene, hvordan de vælger at navigere i rummene og om de vil bruge arkitekturen understøttende ift. deres undervisningsplanlægning og det er her, det kan blive svært påpeger Malou Juelskjær. Et gennemgående element i filmen handler nemlig om, at lærerne stilles sårbart, når skoler ombygges/renoveres. Når byggeriet er færdigt med nymalede aulaer, bevægelige gulve, aktivitetstrapper og åbne klasserum er det op til lærerne at finde ud af, hvordan de så skal undervise. Lektor Malou siger på et tidspunkt, at læreren skal lære, at klasserumsledelse nu skal tænkes ud af klassen, og at både lærere og ledelse står med...

Hvad er læring egentlig? Som didaktiker, uddannet lærer, pædagogisk formidler osv. osv. burde svaret komme som skidt fra spædekalv, og jeg vil da mene, at jeg på stående fod ville kunne komme med mange anskuelser derom - men alligevel kan det være til nytte at dykke ned i og nørde lidt med læringsteori. Jeg er af den klare overbevisning, at det ikke kun er eleverne der skal lære og udvikles. Jeg skal lige så meget rystes i min grundvold og virkelig have en meta-forståelse for læringsprocesser. Hvis ikke jeg er indstillet på det, vil jeg jo være den samme underviser med den samme adfærd om 20 år. Men hov, klasserummets fysiske fremtræden er da vist det samme.. mange steder. Illeris' teorier om læring er en interessant felt. Han arbejder med flere begreber, som definerer forskellige læringsprocesser. I mit arbejde, indtil videre, mener jeg, at det især er begrebet akkomodativ læring som kan kobles sammen med udfordringen omkring det fysiske læringsrum. Akkomodativ læring forstås ve...

Når man undersøger faglige områder, har man brug for teori, der kan underbygge de teser, problemfelter og påstande, man fremsætter om det pågældende. Feltet " Det fysiske læringsrum som læringsressource " er forholdsvis abstrakt, og mit arbejde med området har ledt mig ud af mange veje. For er der forskning, der fortæller noget om læringsrummets betydning for læring. Winie Ricken har lavet en ph.d. afhandling om "Arkitektur, pædagogik og sundhed" - indholdet i denne kan opsummeres som: "...Samspil mellem forskellige læringsaktiviteter og fysiske rum  i relation til handlemuligheder og udvikling af handlekompetence" Winie Ricken argumenterer blandt andet for: " ... at ændringer i undervisn ingsform og metode påvirker adfærden i undervisning srummet ligesom ændringer i den fysiske indretning af undervisningsrum påvirker adfærden".   Endvidere påpeges der gennem lærereksempel, at den pædagogiske strategi for undervisning ofte naturligt ...

 Mit hovedspørgsmål har hele tiden været: - Hvordan kan det fysiske læringsrum anvendes som læringsressource - Dertil er kommet mange underspørgsmål og refleksioner som: Hvorfor er det, jeg vælger den traditionelle indretning? Hvorfor har jeg aldrig tænkt over det før? Vil eleverne overhovedet bide mærke i forandringen? Er de modne nok til selv at være klar over deres læringsprocesser ift. det rumlige? Vil det have en effekt og hvilken?  I og med jeg ikke har nyt inventar til rådighed, har jeg arbejdet ud fra ideen om rumlig differentiering , da jeg skulle lave mit eget eksperiment med forandring af det fysiske læringsmiljø i et typisk klasselokale. Klasselokalet inden forandring: Lokalet har en kridttavle og et smartboard. Elevbordene er opstillet i grupper mellem tavlerne. Gruppebordene er primært vendt mod kridttavlen. Der er en hyggekrog i rummets hjørne, hvor to reoler omkredser den bløde stol og sofaen. Der er tre andre borde i klassen, hvor eleverne kan sætte sig og a...

Mødet med det nye... 6. Klasse-elevernes møde med det forandrede klasserum var interessant at observere. Alle udtrykte de med ansigtet overraskelse, da de trådte ind i rummet. Jeg havde placeret mig i et hjørne med overblik over hele rummet. Flere elever søgte hurtigt mod sofaen foran smartboarded og puffene foran smartboarded. Andre satte sig lidt henslængt på de hvide cirkelbænke og en pigegruppe indtog den afskærmede oase-agtige arbejdsplads. Alle områder blev taget i brug. Matematiklæreren søgte væk fra tavlen og endte med at stå i midten af rummet for at starte første aktivitet, som var at gætte, hvor mange tændstikker, der var i en æske. Eleverne summede lavmælt og afleverede deres bud. Efter afsløringen, skulle de i gang med at arbejde med opgaver - nogle rykkede til områder med bord og så gik de ellers i gang. Der var ro i lektionen, og der blev arbejdet. Matematiklæreren cirkulerede rundt, satte sig ned, der hvor det var nødvendigt - og jeg observerede at mange hjalp hinanden....