#5 Men er der noget forskning eller teori..?

Når man undersøger faglige områder, har man brug for teori, der kan underbygge de teser, problemfelter og påstande, man fremsætter om det pågældende.
Feltet "Det fysiske læringsrum som læringsressource" er forholdsvis abstrakt, og mit arbejde med området har ledt mig ud af mange veje.

For er der forskning, der fortæller noget om læringsrummets betydning for læring. Winie Ricken har lavet en ph.d. afhandling om "Arkitektur, pædagogik og sundhed" - indholdet i denne kan opsummeres som:

"...Samspil mellem forskellige læringsaktiviteter og fysiske rum 

i relation til handlemuligheder og udvikling af handlekompetence"

Winie Ricken argumenterer blandt andet for:

"...at ændringer i undervisningsform og metode påvirker adfærden i undervisningsrummet ligesom ændringer i den fysiske indretning af undervisningsrum påvirker adfærden". 

Endvidere påpeges der gennem lærereksempel, at den pædagogiske strategi for undervisning ofte naturligt er forbundet med brugen af det fysiske rum. Følgende eksempel er fra et interview med lærerteam, som var en del af Winie Rickens forskningsprojekt:

"... det er ligeså nemt for mig at have eleverne samlet omkring den mobile tavle på gulvet foran mig, som hvis de sad ved hver deres stole og borde. Jeg kan ikke finde ud af det, når jeg skal undervise i et traditionelt indrettet klasseværelse, hvor jeg ikke føler jeg har den samme nærhed med dem..."

Læreren fra eksemplet arbejder i et nybygget indskolingshus, men stadig er udmeldingen interessant, da det lader til, at der er sket en radikal ændring i lærerens undervisningsforståelse - her kan man tale om, at der er sket en transformativ læringsproces for at vende tilbage til Illeris - denne proces er gennembrydende og personlighedsudviklende på et højere niveau end det akkomodative - da selve skemaer rekonstrueres og sammenføjes på et mere dybdeliggende niveau.

Winie Ricken arbejder med begreberne multifunktionel og rumlig differentiering ift. forståelsen af den fleksible indretning. Nye undervisningsformer med fokus på elevernes individuelle læring kræver en fleksibel og differentieret udformning af det fysiske rum. 

• Multifunktionelle rum kendetegner hun ved, at rummet kan tjene flere formål med få ændringer. Rummet kan ændre karakter og funktion ift. situationen. 

• Rumlig differentiering kendetegner rum, der er organiseret i flere forskellige, men faste indretninger, der hver især tjener forskellige formål.

Her er der altså tale om to indretningsmuligheder. Multifunktionelle rum kræver nyt inventar, hvilket kræver penge, hvilket kan være svært at opdrive i ens organisation.
Derudover kan man kigge på at arbejde med rumlig differentiering - lade områder tjene forskellige  formål, så man muliggør arbejdet med rum i rummet jf. Erik Prinds tre læringsrum.

I afhandlingen ender Winie Ricken med at konkludere..:

"...at skolen ’stadig’ befinder sig i et ’vadested’ imellem tidligere tiders mere ’traditionel undervisningstænkning’ og en mere mangfoldig og differentieret læringstænkning’. Kravet om differentieret læring (og brug af rum), kræver at den forsat alt for ofte praktisering af ’en lektion, en klasse og en lærer i et rum’, erstattes af en organisering der mere konsekvent understøtter en anden praksis. Det kræver, at en ensidig indretning og brug af undervisningsrum, med det hovedformål at fastholde eleverne, ændres til en mere alsidig og fleksibel indretning og brug, til både kortvarigt at fastholde eleverne (samling), men i høj grad til at udfolde aktiviteterne individuelt (fordybelse og forhandling). Det fordrer retænkning og opbrud i den pædagogiske praksis, såvel som i organisationsformer og fysiske rammer. I fremtidens skoler er et samspil mellem klare pædagogiske visioner og mål og en omstillings- og samarbejdsparathed hos skolens personale, altafgørende for at plads, fleksibilitet og differentierede indretninger kan udnyttes til at understøtte læring og trivsel. Det kræver ændringer i skolens kultur og forvaltning, samt at der skabes ’overskud’ til at arbejde eksperimenterende og medskabende med fleksible læringsrum og aktiviteter. En tydelig fælles læringsforståelse både overordnet politisk og internt på skoler, er altafgørende for udviklingen og praktiseringen af et mangfoldigt og differentieret læringsmiljø i fremtidens skole..."

Det lyder som en svær opgave - de skoler, som Winie Ricken havde med i sit forskningsprojekt havde undergået ombygning eller var nybyggede enheder - der har rammerne allerede gjort sit. Når man ikke er på en skole, hvor der er økonomi eller mulighed for fx ombygning, så må det uomtvisteligt gøre opgaven endnu sværere.

Samtidig konkluderer hun, at der skal ske ændringer i skolens kultur - og at tid, til dette arbejde, er en central del, da det kræver, at man kan arbejde eksperimenterende og være medskabende i fx pædagogiske læringsfællesskaber, hvor der løbende evalueres og afprøves nye ting. Det kræver en praksisændring eller i hvert fald et kig på egen praksis og en lyst til at give rummet mere plads i planlægningen.

Jeg skal afprøve ideen om rumlig differentiering i en 6. klasse - det skal nok blive ´spacy´.