#2 Rummet i rummet i rummet...

Når jeg tænker på klasseværelset, ikke jeg som lærer, men jeg som ung, som skoleelev - så husker jeg tavlen som samlingspunkt, læreren i midten foran den, og mine klassekammerater og jeg siddende på rækker, i hestesko, nogle gange ved gruppeborde vendt mod tavlen og den ophøjede alvidende lærer. Derudover husker jeg en enkelt blød stol eller sofa, garderober og en smule gulvplads uden møbler.

Samme billede tegner sig, når jeg, nu som lærer på mit 9. år, kigger rundt på mit eget og skolens klasselokaler. Samme indretning mere eller mindre. Tavlen er fokuspunktet. Rækkerne, hesteskoen eller gruppebordene står som for 20 år siden.
Men... undervisningen er anderledes, kravene er anderledes, samtiden (både folkeligt og politisk) er meget anderledes. Præstationssamfundet er på sit højeste, og eleverne i dag skal være innovative, iværksættere, selvstændige, forstå egne læringsmål, navigere i en meget mere multimodal verden (især digitalt) ... og rummet, for at være og kunne alt dette, er det samme. For slet ikke at nævne skoledagens længde, hvor de arme elever lektion efter lektion sidder på deres faste plads, i det fastlagte hierarki, i det ofte sjældne multifunktionelle rum.. groft sagt..

Erik Prind har i bogen "Rum til læring" opstillet tre læringsrum (ift. hvordan informations- og kommunikationsteknologi (IKT) kan integreres med nye undervisningsformer i skolen), men disse kan man også anskue som fysiske rum.

Undervisningsrummet:

Dette rum er primært lærerstyret. I rummet formidles kerneviden og kernefærdigheder. Lærer og elev arbejder i fællesskab med stoffet, og undervisningen kan foregå som elev- og læreroplæg. Rummet er styret af læreren, som dog i større eller mindre grad kan overlade initiativet til eleverne. Målet for læringen i dette rum vil primært være formidling af nyt stof og dialog om stoffet.
 

Træningsrummet:

Dette rum er præget af elevaktivitet, hvor de arbejder individuelt eller i gruppe. Eleverne arbejder med at træne det stof, de har lært i undervisningsrummet. Eleven arbejder i sin egen rytme og ud fra sin egen læringsstil. Målet med denne organisering af læringsprocessen vil være at træne kompetencer eller at arbejde videre med det stof, der er blevet introduceret i undervisningsrummet.

Studierummet.

Her arbejder eleverne i grupper med emner og problemstillinger fra det virkelige liv i form af tværfagligt arbejde og projekter. Eleven arbejder i sin egen rytme og ud fra sin egen læringsstil. Læreren er konsulent overfor eleverne. Læreren skal også sørge for, at læringen er meningsfuld og er udfordrende, og han/hun er ansvarlig for, at arbejdet kommer i gang og har progression.

Ud fra en kvalitativ undersøgelse på min skole viser der sig et billede af, at lærererne ofte underviser ved tavlen 10-18 min og derefter sætter klassen i gang med at arbejde med det gennemgåede stof.

Kigger man på definitionen af de tre rum tyder det på, at meget skoleaktivitet foregår i undervisningsrummet og 1/3 i træningsrummet - her forstås rummene i overført betydning.

Undervisningsrummet

 
Billede: https://www.learningspaces.dk

Men forstår man Prinds rum rent fysisk, så er rammerne for aktiviteterne primært fastlagt i undervisningsrummet. Dette rum kan dog indretningsmæssigt stadig ændres fra den traditionelle tavle-række formidling til et mere nærværende læringsmiljø, som et rum i rummet. Fælles oplæg kan gives i en cirkel eller ved at tage skamler frem foran tavlen - når aktiviteten understøttes af rummet vil det også være mere tydeligt for eleverne, hvad der skal ske. Skamletid=Fælles Tavletid.

Træningsrummet

Billede: https://www.learningspaces.dk

Hvis man ønsker fordybelse og koncentration i træningsrummet, må rummet understøtte dette fx ved til- eller fravalg af bløde/hårde møbler, ved afskærmning og med flere forskelligartet arbejdsplaceringer. Gøres rummets funktioner tydelige, og hægtes aktivitet og rum sammen vil eleverne få en større bevidsthed om deres egne arbejdsprocesser.

Studierummet

Billede: https://www.learningspaces.dk

Studierummet fordrer den type læring, som har sit afsæt i en konstruktivistisk læringsteoretisk retning, hvor læring sker, når eleven er aktiv med materialet/stoffet. Denne arbejdsform kræver, at rummet indbyder til "...at eleven har virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle." jf. folkeskolelovens formål 1993.
Projektopgaven ligger i 8. og 9. klasse - altså byder studierummet sig ikke (i teorien) som sådan til før eleverne er på deres andet sidste år i folkeskolen.
Rent indretningsmæssigt har flere klasser gruppeborde, men disse er stadig en del af det traditionelle tavlefokus og fungerer derfor ikke som studiemiljøer, men som gruppeborde i undervisningsrummet.

Erik Prinds rum er en god rettesnor for de læringsaktiviteter, der ofte foregår i en klasse - dertil er det  vigtigt at begynde at se på, hvordan rummet underbygger de forskellige læringsrum. Hvilke muligheder har man for at skabe rum i rummet - er budgettet ikke til nye lette og funktionelle møbler, så kan man måske være kreativ. 
Winie Ricken bruger begrebet rumlig differentiering i sin ph.d. afhandling "Arkitektur, pædagogik og sundhed", som dækker over..

 "...at det differentierede rum er organiseret som en række af forskellige men faste indretninger, der hver især tjener en bestemt funktion" 

<-- altså kan man stadig med de gamle tunge møbler skabe flere funktioner i rummet.

Derudover må det være hensigten, at eleverne også udvikler en bevidsthed om disse rums muligheder, så der bliver et fælles sprog og en fælles adfærd for anvendelse af rummene.