#1 Skolen 2.0 vs. Læringsrummet ?.0

 "Det mest kedelige er tavleundervisning" - "Jeg har svært ved at lære noget, når læreren taler for længe" - "Jeg sidder ved et for lavt bord".

Citater fra 6. klasses elever.

Disse udsagn fra elever er velkendte i læreres ører. I 2013 lavede KL i samarbejde med Rambøll en undersøgelse, som viste, at 68 % af lærerne bruger mest tid på traditionel klasseundervisning -
Fra Kateder --> Elevgruppen.
Folkeskolen har gennemgået mange ændringer, senest med skolereformen i 2013. Teknologien og digitaliseringen er en fast del af elevernes hverdag og formål om innovation og iværksætteri skal være en del af skolen.
Samtidig skal fagligheden gerne øges et-to klassetrin over de næste par år.
I hele denne forandringsproces, hvor didaktikkens/læringens/pædagogikkens vinde har blæst ind over os er der et stadig et område, som ikke ser ud til at rykke sig med samme hast.


- Det fysiske læringsrum -

I folkeskoleloven fra 1993 står der under paragraf 1 stk 2:

Stk. 2. Folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. 

Rammer kan tolkes på mange måder, men skal der opnås virkelyst, fordybelse, læringslyst, fantasiudfoldelse m.m. må de fysiske rammer være en del af det.

Kasper Kjeldgaard Stoltz, som er uddannet cand. pæd. i didaktik med speciale i læringsrum og skolearkitektur sammenligner klassens rumdesign med fængslers og sygehuses og påpeger i sin kronik "Klasselokalet er en forældet ide" fra Politikken 18. februar 2013 at:

"..Vi taler om, at en del af elevernes dannelse blandt andet handler om at øge deres bevidsthed om nordisk kulturarv og kulturtraditioner.
Men det er bestemt ikke ved vores klasselokalers indretning og design, at denne dannelse finder sted."

Mange skoler har dog været igennem gennemgribende renovering og/eller ombygning, helt nybyggede funktionelle skoler ser dagens lys og intentionerne om det multifunktionelle/innovative/forandrede læringsrum er uden tvivl at spore især hos arkitekterne, skoleinventar-producenter og ledelse - men hvorfor er det så, at lærerne stadig fortrækker til og foretrækker katederets trygge faste plads, hvor alle de blege og trætte elevansigterne vender op imod? Er det manglende oplysning på dette område, manglende fokus hos ledelsen, manglende overvejelser, manglende tid.

Ph.d.-stipendiat Justine Grønbæk Pors, der forsker i skolens styring ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved Copenhagen Business School, siger at det i stigende grad forventes at skolen er innovativ. Man skal væk fra 1-tallenes tyranni som er lighedstegn til den traditionelle skoletanke om ét fag, én klasselærer, én time, én årgang osv - man skal væk fra undervisning og i stedet tænke læring - dette skal gøres ved at bryde op med den "gamle" organiseringsforståelse - dette kan blandt andet ske ved at bryde rammerne ned - både fysisk ift. ombygning, renovering og indretning, men også mentalt ift. lærerens selvforståelse, ledelsens organisationstanke og de pædagogiske og didaktiske ideer, der knytter sig til undervisning/læring.

Men der stadig et paradoks i alt dette - når ønsket om innovative skoler pludselig skal nedbryde skolens vægge og den undervisningsmæssige tilgang, når vi skal satse på elevernes læreprocesser og ikke på resultater, så opstår der et spændingsfelt - Lotte Darsø, som er lektor i innovation ved Institut for Uddannelse og Pædagogik formulerer det således:

”..Retorikken går én vej, handlingerne en anden. Der er på den ene side test, kontrol og overvågning, mens der på den anden side er et voksende krav om innovation. Det er en umulig opgave...”

Hvor står vi så?

Min overbevisning er, at alle lærere gør, hvad de kan for at skabe de bedste rammer for læring og udarbejder spændende og aktivitetsprægede forløb - men at rummets muligheder for den enkelte elevs læreproces måske ikke nødvendigvis er en faktor i disse overvejelser.
Derudover inspirerer de gamle, tunge og uddaterede møbler måske ikke til en gennemgribende forandring, samt at størrelsen på klasseværelser på ikke-renoverede og ombyggede skoler ofte er forholdsvis små.
Der er mange ubekendte i spørgsmålet om, hvad der skal til førend at lokaler forandres, spørgsmål jeg håber at komme tættere på at besvare gennem bloggen.


Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

#5 Men er der noget forskning eller teori..?

Når man undersøger faglige områder, har man brug for teori, der kan underbygge de teser, problemfelter og påstande, man fremsætter om det pågældende. Feltet " Det fysiske læringsrum som læringsressource " er forholdsvis abstrakt, og mit arbejde med området har ledt mig ud af mange veje. For er der forskning, der fortæller noget om læringsrummets betydning for læring. Winie Ricken har lavet en ph.d. afhandling om "Arkitektur, pædagogik og sundhed" - indholdet i denne kan opsummeres som: "...Samspil mellem forskellige læringsaktiviteter og fysiske rum  i relation til handlemuligheder og udvikling af handlekompetence" Winie Ricken argumenterer blandt andet for: " ... at ændringer i undervisn ingsform og metode påvirker adfærden i undervisning srummet ligesom ændringer i den fysiske indretning af undervisningsrum påvirker adfærden".   Endvidere påpeges der gennem lærereksempel, at den pædagogiske strategi for undervisning ofte naturligt ...
Læs mere

#4 Det er så svært...

Hvad er læring egentlig? Som didaktiker, uddannet lærer, pædagogisk formidler osv. osv. burde svaret komme som skidt fra spædekalv, og jeg vil da mene, at jeg på stående fod ville kunne komme med mange anskuelser derom - men alligevel kan det være til nytte at dykke ned i og nørde lidt med læringsteori. Jeg er af den klare overbevisning, at det ikke kun er eleverne der skal lære og udvikles. Jeg skal lige så meget rystes i min grundvold og virkelig have en meta-forståelse for læringsprocesser. Hvis ikke jeg er indstillet på det, vil jeg jo være den samme underviser med den samme adfærd om 20 år. Men hov, klasserummets fysiske fremtræden er da vist det samme.. mange steder. Illeris' teorier om læring er en interessant felt. Han arbejder med flere begreber, som definerer forskellige læringsprocesser. I mit arbejde, indtil videre, mener jeg, at det især er begrebet akkomodativ læring som kan kobles sammen med udfordringen omkring det fysiske læringsrum. Akkomodativ læring forstås ve...
Læs mere

#6 DIY...

Billede
 Mit hovedspørgsmål har hele tiden været: - Hvordan kan det fysiske læringsrum anvendes som læringsressource - Dertil er kommet mange underspørgsmål og refleksioner som: Hvorfor er det, jeg vælger den traditionelle indretning? Hvorfor har jeg aldrig tænkt over det før? Vil eleverne overhovedet bide mærke i forandringen? Er de modne nok til selv at være klar over deres læringsprocesser ift. det rumlige? Vil det have en effekt og hvilken?  I og med jeg ikke har nyt inventar til rådighed, har jeg arbejdet ud fra ideen om rumlig differentiering , da jeg skulle lave mit eget eksperiment med forandring af det fysiske læringsmiljø i et typisk klasselokale. Klasselokalet inden forandring: Lokalet har en kridttavle og et smartboard. Elevbordene er opstillet i grupper mellem tavlerne. Gruppebordene er primært vendt mod kridttavlen. Der er en hyggekrog i rummets hjørne, hvor to reoler omkredser den bløde stol og sofaen. Der er tre andre borde i klassen, hvor eleverne kan sætte sig og a...
Læs mere