Det fysiske læringsrum som ressource - en akkomodativ læringsudfordring

  "Det mest kedelige er tavleundervisning" - "Jeg har svært ved at lære noget, når læreren taler for længe" - "Jeg sidder ved et for lavt bord". Citater fra 6. klasses elever. Disse udsagn fra elever er velkendte i læreres ører. I 2013 lavede KL i samarbejde med Rambøll en undersøgelse, som viste, at 68 % af lærerne bruger mest tid på traditionel klasseundervisning - Fra Kateder - -> Elevgruppen. Folkeskolen har gennemgået mange ændringer, senest med skolereformen i 2013. Teknologien og digitaliseringen er en fast del af elevernes hverdag og formål om innovation og iværksætteri skal være en del af skolen. Samtidig skal fagligheden gerne øges et-to klassetrin over de næste par år. I hele denne forandringsproces, hvor didaktikkens/læringens/pædagogikkens vinde har blæst ind over os er der et stadig et område, som ikke ser ud til at rykke sig med samme hast. - Det fysiske læringsrum - I folkeskoleloven fra 1993 står der under paragraf 1 stk 2: Stk. 2. Fol...

Når jeg tænker på klasseværelset , ikke jeg som lærer, men jeg som ung, som skoleelev - så husker jeg tavlen som samlingspunkt, læreren i midten foran den, og mine klassekammerater og jeg siddende på rækker, i hestesko, nogle gange ved gruppeborde vendt mod tavlen og den ophøjede alvidende lærer . Derudover husker jeg en enkelt blød stol eller sofa, garderober og en smule gulvplads uden møbler. Samme billede tegner sig, når jeg , nu som lærer på mit 9. år, kigger rundt på mit eget og skolens klasselokaler. Samme indretning mere eller mindre. Tavlen er fokuspunktet. Rækkerne, hesteskoen eller gruppebordene står som for 20 år siden. Men... undervisningen er anderledes, kravene er anderledes, samtiden (både folkeligt og politisk) er meget anderledes. Præstationssamfundet er på sit højeste, og eleverne i dag skal være innovative, iværksættere, selvstændige, forstå egne læringsmål, navigere i en meget mere multimodal verden (især digitalt) ... og rummet, for at være og kunne alt dette, er...

"Kan vi bygge os til bedre læring?" - det er spørgsmålet, der stilles i videoen, hvor lektor Malou Juelskjær fra Århus universitet og arkitekt Dorte Mandrup taler om dette. Grundprincipper hos arkitekt Dorte Mandrup er, at arkitektur kan hæmme eller fremme læringssituationer, men  ikke skabe læring - arkitektur kan være faciliterende og inspirerende, men det er op til lærerene, hvordan de vælger at navigere i rummene og om de vil bruge arkitekturen understøttende ift. deres undervisningsplanlægning og det er her, det kan blive svært påpeger Malou Juelskjær. Et gennemgående element i filmen handler nemlig om, at lærerne stilles sårbart, når skoler ombygges/renoveres. Når byggeriet er færdigt med nymalede aulaer, bevægelige gulve, aktivitetstrapper og åbne klasserum er det op til lærerne at finde ud af, hvordan de så skal undervise. Lektor Malou siger på et tidspunkt, at læreren skal lære, at klasserumsledelse nu skal tænkes ud af klassen, og at både lærere og ledelse står med...

Hvad er læring egentlig? Som didaktiker, uddannet lærer, pædagogisk formidler osv. osv. burde svaret komme som skidt fra spædekalv, og jeg vil da mene, at jeg på stående fod ville kunne komme med mange anskuelser derom - men alligevel kan det være til nytte at dykke ned i og nørde lidt med læringsteori. Jeg er af den klare overbevisning, at det ikke kun er eleverne der skal lære og udvikles. Jeg skal lige så meget rystes i min grundvold og virkelig have en meta-forståelse for læringsprocesser. Hvis ikke jeg er indstillet på det, vil jeg jo være den samme underviser med den samme adfærd om 20 år. Men hov, klasserummets fysiske fremtræden er da vist det samme.. mange steder. Illeris' teorier om læring er en interessant felt. Han arbejder med flere begreber, som definerer forskellige læringsprocesser. I mit arbejde, indtil videre, mener jeg, at det især er begrebet akkomodativ læring som kan kobles sammen med udfordringen omkring det fysiske læringsrum. Akkomodativ læring forstås ve...