Det fysiske læringsrum som ressource - en akkomodativ læringsudfordring

Når man undersøger faglige områder, har man brug for teori, der kan underbygge de teser, problemfelter og påstande, man fremsætter om det pågældende. Feltet " Det fysiske læringsrum som læringsressource " er forholdsvis abstrakt, og mit arbejde med området har ledt mig ud af mange veje. For er der forskning, der fortæller noget om læringsrummets betydning for læring. Winie Ricken har lavet en ph.d. afhandling om "Arkitektur, pædagogik og sundhed" - indholdet i denne kan opsummeres som: "...Samspil mellem forskellige læringsaktiviteter og fysiske rum  i relation til handlemuligheder og udvikling af handlekompetence" Winie Ricken argumenterer blandt andet for: " ... at ændringer i undervisn ingsform og metode påvirker adfærden i undervisning srummet ligesom ændringer i den fysiske indretning af undervisningsrum påvirker adfærden".   Endvidere påpeges der gennem lærereksempel, at den pædagogiske strategi for undervisning ofte naturligt ...

 Mit hovedspørgsmål har hele tiden været: - Hvordan kan det fysiske læringsrum anvendes som læringsressource - Dertil er kommet mange underspørgsmål og refleksioner som: Hvorfor er det, jeg vælger den traditionelle indretning? Hvorfor har jeg aldrig tænkt over det før? Vil eleverne overhovedet bide mærke i forandringen? Er de modne nok til selv at være klar over deres læringsprocesser ift. det rumlige? Vil det have en effekt og hvilken?  I og med jeg ikke har nyt inventar til rådighed, har jeg arbejdet ud fra ideen om rumlig differentiering , da jeg skulle lave mit eget eksperiment med forandring af det fysiske læringsmiljø i et typisk klasselokale. Klasselokalet inden forandring: Lokalet har en kridttavle og et smartboard. Elevbordene er opstillet i grupper mellem tavlerne. Gruppebordene er primært vendt mod kridttavlen. Der er en hyggekrog i rummets hjørne, hvor to reoler omkredser den bløde stol og sofaen. Der er tre andre borde i klassen, hvor eleverne kan sætte sig og a...

Mødet med det nye... 6. Klasse-elevernes møde med det forandrede klasserum var interessant at observere. Alle udtrykte de med ansigtet overraskelse, da de trådte ind i rummet. Jeg havde placeret mig i et hjørne med overblik over hele rummet. Flere elever søgte hurtigt mod sofaen foran smartboarded og puffene foran smartboarded. Andre satte sig lidt henslængt på de hvide cirkelbænke og en pigegruppe indtog den afskærmede oase-agtige arbejdsplads. Alle områder blev taget i brug. Matematiklæreren søgte væk fra tavlen og endte med at stå i midten af rummet for at starte første aktivitet, som var at gætte, hvor mange tændstikker, der var i en æske. Eleverne summede lavmælt og afleverede deres bud. Efter afsløringen, skulle de i gang med at arbejde med opgaver - nogle rykkede til områder med bord og så gik de ellers i gang. Der var ro i lektionen, og der blev arbejdet. Matematiklæreren cirkulerede rundt, satte sig ned, der hvor det var nødvendigt - og jeg observerede at mange hjalp hinanden....

Det er selvfølgelig super fint, at man tænker store tanker og forsøger at underbygge ens faglige overvejelser med en masse teori og forskning, men hvad tænker eleverne egentlig? Er de modne nok til overhovedet at forstå, at rummet har en effekt på dem - har de egentlig nogensinde tænkt over, at de blot accepterer den indretning, som læreren laver. Inden jeg gik i gang med mit eksperiment satte jeg mig ved timestart, nogle dage forinden, ved et af deres gruppeborde. De, der sad i gruppen, så meget underlige ud i ansigtet, og de andre kiggede forvirret rundt, mens de spørgende så på hinanden for at forstå, hvad jeg dog lavede der. Efter nogle sekunder begyndte de at småsnakke, og jeg overhørte en af dem spørge en anden, om de mon havde gjort noget, de ikke måtte. Jeg lod stadig som ingenting og begyndte at fortælle om timens dagsorden, hvilket vist blot forvirrede dem endnu mere. Jeg holdt inde og rejste mig og gik op til tavlen, mens der synkront blev åndet lettet ud, nu var balancen g...

Web 2.0 og skolen 2.0... Men hvad med læreren og eleven, er de også 2.0? I oplægget "Vision 2010, en udviklingssamtale med skolen" fra Undervisningsministeriet og folkeskolerådet kan man læse om seks fremtidsbilleder for ønsket om en folkeskole i forandring - afsnit syv handler om skolens rammer og rum - der kan man læse at.. "..En radikal ændring af bygningernes udformning ville betyde, at det nødvendige opgør med de traditionelle undervisnings- og organisationsformer bliver uundgåeligt.."  I linje til dette har Malou Juelskjær skrevet en kronik vedrørende muligheden for at skabe læring gennem arkitektur og differentieret rum, hvor hun bringer ovenstående uddrag i spil og tilføjer, at det også handler om, at man skal væk fra den privatpraktiserende lærer i lukkede rum i uddaterede skoler til et ekstensivt teamsamarbejde og kollegial supervision i nye og forbedrede rammer. De mange intelligenser, forskellige læringsstile og børns forskelligartet sanselighed ...

På vores PLC står vi overfor at skulle redesigne rummet. Vi får mere plads, da vi flytter vores ungdomslitteratur over i udskolingssporet. Med alt det foregående i tankerne, ser jeg det som en oplagt mulighed, at vores PLC kan blive en inspirationskilde for det fysiske læringsrums potentialer. PLC'et er fysisk placeret som samlingspunkt, og rigtig mange lærere og elever har gang i rummet, det er et knudepunkt på skolen, og ved at indrette efter nytænkende principper kan det måske inspirere i organisationen - lade det være et solidt udgangspunkt, der viser, hvad multifunktionalitet og rumlig differentiering kan tilføje læreprocesserne. Vores PLC som det ser ud nu ligner et typisk skolebibliotek - indretningen er målrettet mod indskoling, mellemtrin og udskoling i kraft af skønlitteraturen - faglitteraturen er opstillet primært overfor udskolingsafdelingen og så er der forskellige arbejdspladser og en stationær computerø, samt bibliotekarskranke. Plantegning af nuværende rum: Vi har...